NYT: BOOK PRIVATE BRODERI-WORKSHOPS TIL HYGGE, EVENTS & FESTER

Jeg laver private broderi-workshops til polterabends, babyshowers og fødselsdage — hvor man drikker kaffe eller øl og broderer noget dumt eller fint sammen.

Hvis du ikke er typen, der drømmer om poledance i kostumer til polterabend — eller stressende babyshower-konkurrencer om at skifte en klam Baby Born-ble på rekordtid — så er det her måske mere dig.

Eller hvis du bare gerne vil samle nogle venner og lave noget hyggeligt, kreativt og lidt anderledes.

Man kan brodere på alt fra babytøj til brudetøj — og alle kan være med, også selvom man aldrig har prøvet det før.

Praktisk: 

Pris: 400 kr. pr. person. (min. 8 personer)

Varighed: 1,5 time. 

Sted: Hos jer eller efter aftale.  

Jeg bor i Københavns-området, men kommer gerne ud (transport + evt. overnatning). 

Indhold: 

  • Introduktion til broderi. Man behøver ikke kunne noget i forvejen. 
  • Unikke og personlige motiver, tilpasset arrangementet (det kan være en dato, et navn, et tema eller andet) 
  • Materialer: Stof, tråd og nål - så I nemt kan komme i gang.