Arrangementskalender
BILLETLINKS:
Køb billetter på arrangørenes hjemmesider:
|
20. august: Kulturmødet Mors (Talk) 2. September: Books and Beans (foredrag) Kolding 19. September Skive Kulturdag (Workshop) 29. September: Musikhuset Aarhus 6. Oktober, Herlev Bibliotek (Billetter sættes til salg i august 2026) |
Foredrag:
''Stress af, ha’ det sjovt – Lidt broderi har aldrig skadet''
Et humoristisk og personligt foredrag om præstationspres, kreativitet og modet til at være uperfekt
I en tid, hvor tempoet er højt, forventningerne mange og pauserne få, kan det være svært at give sig selv lov til at stoppe op. Alligevel er det ofte netop her, vi finder ro, mening og fornyet energi.
Med tør humor, ærlige fortællinger og personlige erfaringer tager Rikke Mia Skovdal publikum med ind i et foredrag om stress, præstationskultur og den indre kritiker – og om hvordan kreativitet og små pauser kan være en vej tilbage til sig selv.
Med udgangspunkt i sit broderi-univers “Lidt broderi har aldrig skadet” viser hun, hvordan håndens arbejde kan skabe både ro, flow og plads til at give slip på perfektionismen. Foredraget handler ikke om at lære at brodere, men om at komme ud af hovedet og ned i hænderne.
Undervejs kobles personlige oplevelser med begreber som flow, craft-psykologi og selvbestemmelsesteori – gjort jordnært, genkendeligt og underholdende.
Til foredraget sidder publikum ofte med strik, broderi eller tegneredskaber i hænderne, mens de lytter, griner og fordyber sig.
Foredraget er en påmindelse om, at kreativitet ikke er luksus eller pynt i hverdagen – men en vigtig del af vores trivsel som mennesker.

Workshop-tilvalg
Foredraget kan udvides med et workshop-element, hvor deltagerne afprøver enkle broderiteknikker og oplever den rolige, kreative fordybelse på egen krop.Fokus er ikke på resultat, men på processen, pausen og det legende frirum.


Læs mere om foredraget og hvordan du booker det her.
Bajer og Broderi - Storms Pakhus:
Næste workshop-datoer:
- 10. Juni 2026 18:30-20:30
Læs mere og køb billetter gennem Storm Pakhus' hjemmeside.
Billetter bliver sat til salg ca. 2 uger før event-dato.



